Læsekrogen.dk - Til læseglade hjerter
Læsekrogen - En podcast om bøger, ord og glæden ved at læse.
Med Forfatter Estrid Dyekjær og aktuelle gæster.
Læsekrogen.dk - Til læseglade hjerter
Arne Woythal fortæller om sin helt nye krimi-serie
Kriminalassistent Ringgaard fra Københavns Politis Drabsafdeling er udbrændt og i sorg efter sin kones alt for tidlige død. Den 62-årige politimand bliver opfordret til at søge en nyoprettet landbetjentstilling i den sydøstsjællandske havneby Kongsvig.
Her finder han et lille, harmonisk samfund med venlige og hjælpsomme indbyggere, og da Ringgaard tilfældigt møder den smukke alternative behandler Lærke Frost, opdager han, at han for første gang siden hustruens død fatter interesse for en kvinde igen. Alt er dog ikke idyl, og den nye landbetjent må snart sande, at også små byer kan rumme grumme hemmeligheder.
Ringgaard bliver af byens særling opfordret til at kigge nærmere på sagen om Jenny Laursen, der forsvandt sporløst for tyve år siden – og da en ganske ung kvinde pludselig meldes savnet, får han en uhyggelig mistanke: Gemmer den lille, søvnige havneby på noget så sjældent som en dansk seriemorder?
MYSTERIET OM JENNY er første bind i serien om landbetjent Ringgaard og Kongsvig.
Podimo - for læseglade hjerter
Følg os gerne via Podimo - det giver et bidrag til driften
Læsekrogen støttes af midler fra Copydan
Læsekrogen - Podcast er i 2025 støttet med midler fra Copydan tildelt af Autorkontoen.
Følg med på facebook.com/laesekrogen og få mere info.
Læsekrogen tilrettelægges af forfatter Estrid Dyekjær