Læsekrogen med Estrid Dyekjær & Flemming Vestergaard

John Aasted Halse om 'Dit Sociale Barn'

February 10, 2022 Estrid Dyekjær Season 1 Episode 10
Læsekrogen med Estrid Dyekjær & Flemming Vestergaard
John Aasted Halse om 'Dit Sociale Barn'
Show Notes

John Aasted Halse, Psykolog, Pædagog, lærer og forfatter til et hav af bøger. I dette afsnit af 'Læsekrogen' taler vi om den seneste udgivelse: Dit sociale barn.

"En dagsaktuel bog - skrevet af en klog mand med stor indlevelse og erfaring i børn og unges liv" (citat: Anmeldelse i Specialpædagogisk månedsblad)

Børnepsykolog John Aasted Halse ser i Dit sociale barn på, hvem der påvirker børn og unge og hvordan. En af bogens pointer er, at kammeraterne spiller en lige så stor rolle for børns sociale udvikling som forældre og genetik.
Venner og de sociale relationer med jævnaldrende betyder mere og mere for børn og unge. Det så vi under Corona-nedlukningerne, hvor alt for mange børn havde mistrivsel, fordi de ikke kunne omgås deres kammerater i skolen og til fritidsaktiviteterne.

I Dit sociale barn fortæller John Aasted Halse, hvem der påvirker dine børn og hvordan og om deres sociale liv og udvikling, hvordan de trives i deres vennegrupper, og hvad der skal til for, at gruppen kan fungere.

Bogen handler handler også om, hvordan du som forælder kan vise vejen og støtte dit barn til at trives gennem tilknytning, så det indgår i gode relationer, der ender i positive venskber, frem for destruktive præget af mobning, angst, ensomhed og måske ligefrem kriminalitet.

Målgruppen er først og fremmest forældre og andre tæt på børnene, men den vil også kunne læses med udbytte af pædagoger, lærere og studerende på de pædagogiske uddannelser. 

Forfatterinfo:
John Aasted Halse er børnepsykolog og tidligere formand for Børns Vilkår. Han er forfatter til en lang række bøger.

Følg med på facebook.com/laesekrogen og få mere info.
Læsekrogen tilrettelægges af Flemming Vestergaard og Estrid Dyekjær